05.07.01

Jeg kunne selvfølgelig have kaldt denne dag for dag 1, men føler at dag nul bedre kan retfærdiggøres.

Det er sådan en afgørende dag i dag. Dagen hvor jeg skal bevise over for mig selv, at jeg kan slæbe mig igennem den uden at drikke. Før dagen er omme, har jeg ikke fuldført mit mål - hvilket netop er årsagen til, at jeg har valgt at kalde denne dag for dag nul.

I går fandt jeg frem til en gruppe på nettet, der støtter hinanden - og nu også mig - ved at skrive emails. Jeg har ledt og ledt efter en sådan gruppe, da jeg har langt til byer, hvor der afholdes AA-møder.

At finde DAAINT gjorde en utrolig forskel. NU tror jeg på, at jeg kan komme igennem det. Nu kan jeg få støtte fra ligesindede så og sige når jeg har behov for det, og alene at VIDE at gruppen er der, giver mig en utrolig kampgejst. Jeg blev mødt med utroligt mange hjertlige velkomster og har igennem dagen i dag fået adskillige venlige og kærlige breve, der giver mig modet til at fortsætte og troen på, at det her kan lykkes.

Hvordan har dagen egentlig været i dag...

Jeg kan vel beskrive det bedst som en ufattelig følelsesbetonet dag. En dag med mange ambivalente følelser. Det hiver og rykker fra den ene ende af følelsesskalaen til den anden. Alle mine kolleger var tilfældigvis til møde, på kursus, på kundebesøg osv. hvilket egentlig var meget godt. Så kunne jeg tude, når det passede mig. Jeg er ikke parat til at dele noget med dem endnu, og jeg ved heller ikke om jeg bliver det.

Underlig dag, rigtig underlig. Lige fra morgnen drønede følelserne og tankerne rundt. Lige fra glæde over, at jeg virkelig nu kan mærke, at jeg har taget en helhjertet beslutning denne gang, til angst og frygt for, at det skal mislykkes for mig. Jeg har været trist ved tanken om, at jeg sikkert aldrig kommer til at kunne nyde et glas vin på en lille fortovscafe i Paris, eller drikke en fadøl ved en bod på et kræmmermarked. Vrede. Jeg har også været umådeligt gal på mig selv. Skulle simpelthen have et ordentlig rap i røven med en stor kæp for at behandle mig selv på den måde, jeg har gjort. Nogle tørre tæsk med en våd karklud ville heller ikke være af vejen. Og jeg har tudet over alle de åndsvage og tåbelige ting, som jeg har lavet igennem tiden, og senere hjalp de dejlige mennesker i DAAINT mig til at bruge de dumme ting til noget mere konstruktivt - nemlig som noget jeg kan tage frem og kigge på i hovedet og sige til mig selv: "er det virkelig sådan et liv du ønsker dig?"

Til det kan jeg helt klart sige nej, og om det så betyder at jeg skal sidde resten af aftnen og skrive sætningen: "jeg vil ikke drikke alkohol igen," hundrede vis af gange efter hinanden blot for at holde mig aktiveret - så gør jeg det.

Jeg har været enormt rastløs i dag. Der er mange gamle vaner, der skal brydes, og det kan være ligefrem frustrerende og fise rundt om sig selv og ikke vide, hvad jeg skal give mig til. Så fandt jeg på ideen med webstedet her, og det hjalp meget at have noget, jeg kunne foretage mig.

Det er nogle helt nye tanker, jeg skal til at vænne mig til. Jeg skal finde på noget at bruge al den ekstra tid til - den tid jeg tidligere brugte på at drikke. Så dukker tristheden op ved tanken om alle de venner, som jeg ikke længere har forbindelse til - igen har misbruget været en af årsagerne. Men så tager jeg en dyb indånding og siger til mig selv: "sådan ser dit liv altså ud nu. Men hvad hvis du flyttede til en anden by, hvordan ville du så finde nye venner og nye interesser."

Frem med telefonbogen og finde ud af, hvad der egentlig er af muligheder i byen. Det kan ikke hjælpe noget, at jeg lader mig selv synke ned i selvmedlidenhedens sorte hul - det kommer der ikke noget godt ud af.

Nye tanker, nye tanker. Jeg savner nogle nye interesser: godt, så gå ud og find dem. Jeg mangler en større vennekreds - så gå ud og opsøg de steder, hvor andre kommer. Jeg har overvejet rideskolen - er godt nok hunderæd for heste - men det kunne måske hjælpe min selvtillid lidt på ret køl, hvis jeg overvandt den skræk. Ja, hvis det er skræk, jeg er ude efter, så kunne jeg vel kaste mig ud med en faldskærm! Jeg takker nu nej til det sidste, så hellere spille fodbold på motorvejen, der er da ikke så langt ned! Der er så mange muligheder, det er kun et spørgsmål om at komme i gang og finde dem.

Dagens forløb som sådan:

Fra morgnen mindede jeg min mand om, at jeg nu er blevet medlem af DAAINT, og at han derfor ikke skulle købe vin, øl eller noget som helst alkoholholdigt. Jeg vil ikke have noget af det i huset.

Arbejdet forløb godt som det plejer, bortset fra de mange tanker, der drønede rundt i hovedet. Jeg var vel ikke på DAAINT's hjemmeside mere end et par hundrede gange, og jeg læste vel heller ikke de besvarelser jeg havde fået i gruppen mere end tyve tredive gange hver ;-) Det hjalp ufatteligt. Helt utroligt at internettet også kan bruges til det. Det er bare SÅ skønt at have de mennesker i baghånden. Det har jeg virkeligt brug for.

Efter jeg kom hjem farede jeg rundt om mig selv - vel heller ikke mere end et par tusinde gange - indtil at jeg i tankerne fik mig selv snakket til ro og begynde at tænke konstruktivt frem for panisk. Ind på DAAINT's hjemmeside igen, overvejede at skrive endnu et indlæg, men besluttede så i stedet at begynde på dette web-sted senere i aften for ikke at overbebyrde gruppen med lange indlæg. Jeg får meget ud af at skrive mine tanker ned, det hjælper helt utroligt - men det skal DAAINT jo ikke ligefrem overbelastes af - og som alternativ bruger jeg så disse sider.

Min mand købte ind, og jeg mindede ham igen om nul-alkohol-i-huset reglen. I stedet er køleskabet nu bugnende fuldt af juice, et større udvalg af læskedrikke, æblecider, sodavand og mælk. Som alternativ til de aftenlige utallige glas rødvin, har vi nu indført et hyggeligt oste- og kiksbord.

Jeg skrællede kartofler med ungerne, og fandt så på at tage et fodbad. Det er godt nok længe siden, at jeg overhovedet har gjort noget for mig selv på den måde. Og jeg kom til den konklusion, at det er godt nok, at jeg ikke fik fornyet mit pas her op til ferien, da jeg nu må være blevet adskillige centimeter kortere uden hård hud under fødderne ;-)

Bevæbnet til tænderne med en halv liter danskvand, og køleskabet fyldt til randen med lignende ammunition, sidder jeg nu og hamrer i tastaturet. Der er ikke så længe til at jeg går i seng og jeg er bare glad og lettet over, at det er gået godt i dag.

Denne rejse mod de alkoholfries land bliver ikke bare en dans på roser, men jeg VIL, jeg SKAL og jeg beder til at min viljestyrke er i stand til at forcere den lille djævel, der stædigt bliver ved at poppe op ind i mellem og sige: "det er snart ferie, det skal da fejres." Men jeg kender ham efterhånden - djævlen. jeg kender alle hans små triks og dårlige undskyldninger, der er ikke een af dem, som jeg ikke har hørt før. Han var der også og sige: "vil du holde nu? På en helt almindelig torsdag? Var det ikke mere ordentligt at gøre det på mandag? Eller hvad med til den næste 1. i en måned. Måske skulle du vente til nytårsaften, der er så mange der laver fortsætter!"

Jeg har hørt dem alle før. Alle de dårlige undskyldninger. Men nu har jeg et skjold, som jeg finder frem og som kan få dem til at prelle af. Og det skjold hedder DAAINT.

Der er så meget mere, jeg kunne fortælle om denne dag, men nu vil jeg have siderne uploadet, det kan sikkert tage sin tid at få tingene til at fungere.

Tak for en meget følelsesladet, lidt barsk, men vigtigst af alt: alkoholfri dag. Og sidder der nogen og læser dette så: et STORT TAK fordi du lyttede.

Knuser fra Trunte.