.06.07.01
Jeg kunne ikke falde i søvn i nat, så på uret sidste gang klokken kvarter i tre. Men det gik jo alligevel, og selvom jeg er umådeligt træt her til morgen, har jeg det skønt over, at jeg i det mindste klarede dagen i går. Jipiiiii
Nu kommer ferien, hvor alkoholen plejer at flyde i stride strømme, hvor end jeg drejer mig. Er man på besøg hos folk, så bliver man altid tilbudt et eller andet alkoholholdigt - især i sommerperioden. Men det kan jeg jo lige så godt vænne mig til, sådan vil det jo altid være.
Jeg er endnu ikke parat til at side ligeud til bekendte, der tilbyder et og andet, at jeg altså er alkoholiker og derfor ikke kan tage imod deres tilbud. Måske bliver jeg det en dag, aner det ikke. Men så længe at jeg bare kan takke nej og bede om en sodavand, så er det vel godt nok.
Ind i mellem i dag har jeg igen de her tanker om, at jeg aldrig kan drikke et glas vin på en fortovscafe. Det kommer jeg sandsynligvis aldrig til at kunne, men det er svært at acceptere. Det kan jeg godt tude lidt over, da min mand og jeg altid har talt om at tage til Frankrig og netop sidde og opleve samfundet og befolkningen fra en lille hyggelig fortovscafe.
Ja, der er så meget, jeg har forestillet mig om, hvad der skulle ske af store "ting" mit liv - nu rejsen til Frankrig og fortovscafeen for eksempel - men omvendt så havde jeg absolut ikke forestillet mig, at jeg skulle udvikle mig til alkoholiker og mit liv skulle indeholde alle de rædselsfulde ting, som alkoholismen medfører. Holder man det op imod fortovscafeens herligheder, så er det at undvære den fornøjelse ikke helt så slem og bitter.
Vi skal på besøg hos svigermekanikken i aften. Det bliver noget af en opgave, men jeg forbereder mig ved at planlægge, hvad jeg vil gøre, når den og den situation opstår. Det SKAL bare gå det her. Jeg væbner mig med en sodavand og mit DAAINT-skjold og så tager jeg det minut efter minut om det skal være.
Djævlen har været her og vrøvlet noget om, at det er fredag i aften og om jeg da ikke lige skulle have lov til at slappe lidt af. Jeg har fået ham overbevist om, at jeg kan slappe af lige så godt uden alkohol, jeg skal bare lige have det lært. Så indtil videre går alt efter planen. Det er ikke det letteste i verden, men det er der jo heller aldrig nogen, der har lovet at det skulle være.
Dagen er langtfra omme endnu, men nu vil jeg ud og nyde den og solen og tænke på, at jeg er kommet et lille skridt videre. Den dag der er gået godt, kommer jo ikke skidt tilbage, vel? :-)
K. H. Trunte